Forside Billede

Forside Billede

søndag den 20. juli 2014

Toscana

Idag har vi besøgt det centrale Toscana syd for Firenze og dagens højdepunkt et besøg hos en af de mange vinbonder. En familiedrevet gård som har eksisteret i flere generation og blandt andet håndplukker deres druer. Gården hedder Casa Sola og laver primært Chianti Classico vine.

Vi var lidt spændte på besøget fordi vi havde valgt at tage campingvognen med for at spare lidt kilometer. De snævre veje op mod vingården gav dog også hurtigt sved på panden, men nu er vi jo efterhånden erfarne campister, så vi stoppede et par kilometer før og spændte campingvognen af og parkerede den ved siden af vejen på en lille græsmark og kørte det sidste stykke vej uden problemer.

På gården blev vi ikke skuffet. Efter en privat vinsmagning blev mondeoen fyldt op med den dejligste italienske vin...

Pantheon og Roms bedste is

Torsdag stod vi op kl. 6.30 (tidligt for os syvsovere :-)) for at være på Peterspladsen kl. 8.10. Dette rejsetip om at komme tidligt var enormt godt da vi nærmest ikke stod i kø! Vi gik som det første op i kuplen....et flot syn udover Rom men sikke en vej op 320 stejle trin så vi var godt forpustet og lidt svimmel men blev belønnet med synet over Rom.
Efter kuplen træder man direkte ned i den store og fantastisk imponerende kirke. Alle havde en wauu oplevelse og vi gik rundt i lang tid og kiggede på alle de flotte detaljer.
Da vi trådte ud fra kirken var kl. i nærheden af 10 og nu var køen til kirken næsten hele vejen rundt om Peterspladsen i bagende sol. Vi var mere end glade for at have stået tidlig op og være fri for køen!

På campingpladsen havde vi købt billetter til Vatikanmuseet og det var viste sig også at være et godt træk. Det betød at en guide fulgte os derover og forbi den svimlende kø på i hvert fald 3 timer eller mere og direkte ind på museet. Igen kunne vi gå lige ind og se det vi gerne ville - fantastisk :-). Vi fik bl.a. set raffael salene og ikke mindst det sixtinske kapel med de berømte malerier af michelangelo. Meget flot syn.

Klokken var blevet frokost tid og vi tog en af de nærmeste restauranter og fik lidt frokost. Herefter slentrede vi mod metroen og hjem på campingpladsen hvor vi kunne nå en tur i poolen i det varme vejr.

Fredag var endnu en dag i Rom - vi stod igen tidligt op for at komme udenom alle køerne og for at undgå bare lidt af varmen. Denne dag startede vi ved kirken Santa Maria in Delle Corzienne hvor der i krypterne under kirken var forskellig udsmykning med over 4000 skeletter (afdøde munke og præster)...en uhyggelige og anderledes oplevelse - især børnene synes det var ret vildt!

Resten af dagen i Rom blev brugt på diverse flotte pladser, en tur til det imponerende Pantheon, den hyggelige bydele travestere og i botanisk have.

Og så skal det lige nævnes at vi selvfølgelig var forbi og få Roms bedste is - anbefalet i politikkens bog - uhmm det smagte godt.

Spændende oplevelser i Rom for store og små :-)

Rom

Så ankom vi til storslået rom og fandt en fin plads med kun 15 min med tog til centrum.
on

Onsdag var vi en tur i den flotte by og fik kæmpet os gennem horder af turister til palentinerhøjen. Heldigvis havde vi fået tip om at man her kunne købe billet til colosseum samtidig med billetter til palentinethøjen hvilket sparede os for flere timers kø :-).

Vi gik igennem forum romanum og palentinerhøjen som begge var gode oplevelser for store og små. Herefter kunne vi gå udenom hele den lange kø ved colosseum og gå næsten direkte ind. Hold da op det var stort og imponerende. Efter at have svaret på mange spørgsmål fra børnene om gladiatorkampe med mere gik vi ud i middagsheden og fandt en frokostrestaurant med pizza.

Vi fortsatte trods middagsheden til piazza venezia og op igennem den berømte gade via del corso med de mange butikker.

Gåturen gik forbi trevifontænen som desværre var under konstruktion og derfor pakket ind så en var ikke så meget ved at se. Vi satser på at vende retur til rom selvom vi ikke fik smidt en mønt i :-)

Dagen sluttede ved den spanske trappe som vi selvfølgelig også lige måtte bestige og se den flotte udsigt fra toppen.

Herefter vendte vi trætte tilbage til campingpladsen efter en spændende og varm dag i rom.

Bemærk den nyde bademode der var skulle bruges i campingpladsens pool :-)

Det skæve tårn i Pisa

Vi ankom til Pisa søndag eftermiddag og fik parkeret vognen inden vi smuttede på den mindre gå tur på ca 500 meter hen til det berømte tårn. Vi var så ikke de eneste der gerne ville se det skæve tårn. Men vi fandt vej gennem turistmængderne dog blev det ikke til noget besøg oppe i tårnet da der var over 2 timers ventetid. Men hold da op hvor var tårnet skævt som børnene udbrød :-). Super fint at se. Resten af Pisa var ikke speciel hyggelig og vi gik hen på pladsen igen.
Om aftenen holdt pigerne Harry Potter aften mens drengene var til fodbold vm  finale i baren og som Frederik sagde så var det den bedste kamp han havde set :-) - heppede selvfølgelig på vores tyske naboer som også vandt 1-0 over argentina.

Frankrigs Grand Canyon

Lørdag kom mondeoen på arbejde da vi kørte op i bjergene. Efter 2 timers snoet bjergvej kom vi op til det vi kørte efter - nemlig Gorges du Verdon. Et kæmpe naturområde med en dal hvor der løb en flod der var helt turkisblå og klipper højt oppe på begge sider. Dalen mundede ud i en stor bjergsø. Et betagende syn. Børnene og Jacob tog en svømmetur i den lidt kolde bjergsø.
På hjemturen fra bjergene kørte vi forbi de smukke lavendelmarker det blomstrede smukt i landskabet med den flotte lillafarve.
Da vi var næsten hjemme brød et ordentligt uvejr ud med regn, lynet og torden. Desværre havde vi vasketøj og sko på terassen så alt var mere end vådt!! Skidt pyt for 30 min efter var der tørvejr og solskin.
Dejlig tur i bjergene med smuk natur :-)

Marineland og vandland ved Nice

Turen gik onsdag til Marineland nær Cannes. Her fik vi billet til både marineland og aquasplash. Vi gik først i marineland hvor vi bl.a. så kæmpe skildpadder, pingviner, hajer, sæler, søløver mm. Vi så tre shows - et imponerende delfinshow med spring og bolde osv. Utroligt hvad de flotte dyr kan og har lært. Alle var vildt imponeret. Herefter så vi show med søløverne som kunne jonglere med bolde.
Det mest spektakulere show var dog opvisningen med spækhuggerne. Disse kæmpe dyr i et mega basin der hoppede op af vandet, vinkede og drejede rundt. De kunne utrolig mange tricks og var så flotte at se. Vi var dybt imponeret over at disse store farlige dyr kan tømmes og trænes til at lave dette fantastiske show.
Efter besøg i marineland gik turen til patken ved siden af....aquasplash. Lige en parlamentet efter drengenes smag. Her var fuld af diverse vandrutshebaner - den ene vildere og højere end den anden. Drengene fartede rundt til alle rutschebanerne og synes bare det var fantastisk. Pigerne prøvede bølgebadet og piratskibet så alle hyggede sig. Der var dog nogle tunge skyer over bjergene som nærmede sig hurtigt og derfor besluttede vi ved 18 tiden at tage bilen hjemad - vi havde lige sat os i bilen da det startede med regnvejr. Heldigvis havde dagen budt på sol og 25 grader :-)

Monaco og Cannes

Fredag gik turen til den lille stat Monaco hvor vi startede med at have pænt mange udfordringer med at finde p-plads pga vores tagboks. Vi fandt til sidst en plads og nåede vagtskiftet på fyrstepaladset højt oppe over byen. Nu ikke helt så imponerende som på Amalienborg synes vi alle.
Vi slentrede en tur i gaderne og så endnu engang på flotte både i havnen samt imponerende biler. Helt sikkert et sted for de smukke, unge og ikke mindst rige. Besøget i Monaco sluttede ved hotel paris der lå midt i mellem alle de dyre forretninger samt Monte Carlo casino. Her holdt den ene flotte bil efter den anden og fine folk trippede afsted i højhælet med poseren fra Dior osv.
Herefter gik turen videre til Grasse - parfumebyen - hvor vi så en fabrik der lavede parfume.
Dagen sluttede af i Cannes hvor vi kørte en tur ad den imponerende havnepromenade hvor alle de dyre butikker også lå. I havnen lå der kæmpe krydstogtskibe der var en del større end Læsø færgen som Frederik kunne konstatere.:-)
Vi forsøgte at finde en holdeplads, men igen havde vi udfordringer med vores tagboks og besøget i Cannes blev derfor kun til en køretur :-)

Mobilhome i en uges tid

Vi kørte mandag fra St. Tropez og mod Nice og Cannes. Vi havde haft en del udfordringer med at finde campingpladser i dette område hjemmefra, men efter at have kørt rundt i 4-5 timer for at finde en plads som vi overhovedet kunne komme ind på pga tilkørselsforhold da de alle lå i bjergene opgav vi og kørte de ca 50 km vest på igen mod Frejus. Her kom vi til optaget pladser og tiden var ved at blive lidt kritisk. Vi kom til Holiday green og de få standpladser de havde var alt for lille til vores vogn. Men så tilbød indehaveren at vi kunne få et mobilhome med aircondition for samme pris som en campingplads og selvom det betød lidt arbejde med at flytte ting fra vores campingvogn så besluttede vi os til at snupper tilbuddet alligevel.
Nu bor vi simpelthen i mobilhome med aircondition og 3 soveværelser samt eget bad og toilet - fornemt.
På pladsen er der kæmpe pool og tennis, minigolf, supermarked osv osv.
Vi nød derfor en dag i poolen tirsdag efter den lidt hårde mandag med at finde campingplads :-)